Dopingpolitik

Doping defineres som brug af et stof eller en metode, der er potentielt farlig for idrætsfolks helbred med det formål at fremme deres præstationer på uærlig vis. 

Vision Foreningens vision er gennem oplysning omkring forebyggelse helt at undgå tilfælde af doping. 

Overordnet målsætning Korsør Atletik og Motion vil arbejde for at bevidstgøre trænere, ledere og idrætsudøvere om at anvendelse af doping strider mod klubbens, sportens og den medicinske videnskabs etik. 

Politik/princip I Korsør Atletik og Motion vil vi følge og aktivt anvende AntiDoping Danmarks rådgivning og lister over tilladte, og forbudte midler, viden og politik på området. Ligeledes vil klubben være opmærksom på øvrige lovinitiativer på området. I tilfælde af, at et klubmedlem overtræder dopingreglerne, vil dette blive mødt med eksklusion fra klubben i samme tidsrum som den straf, dopingnævnet tildeler den doping dømte. 

Strategi Der skal tages initiativer inden for uddannelse, oplysning og sociale aktiviteter med det formål at beskytte idrætsudøverne. Klubben vil sørge for at indholdet på  www.antidoping.dk, er kendt af eliteudøvere i klubben og motionister er kendt med siden.

Mål Korsør Atletik og Motion skal forblive dopingfrit.