Vedtægter i KAM
Regler for Korsør Atletik & Motion
§ 1
Foreningens navn er Korsør Atletik & Motion. Foreningen er stiftet den. 15 marts 1961.
Foreningens hjemsted er Slagelse Kommune
§ 2
Foreningens formål er at virke til fremme for fri idræt og dermed beslægtede aktiviteter
§ 3
Foreningen er tilsluttet Dansk Atletikforbund (DAF) og dermed Danske Idrætsforbund (DIF)
samt DGI Vestsjælland og dermed Danske Gymnastik og Idrætsforeninger (DGI) og der igennem underlagt disse vedtægter.
§ 4
stk.1
Som aktive medlemmer kan optages børn og voksne, når de vedkender sig nærværende vedtægter. Som passive kan optages enhver.
stk.2
Bestyrelsen kan udelukke et medlem, når de finder grund dertil. Det udelukkede medlem kan anke kendelsen på førstkommende generalforsamling.
stk.3
Udmeldelse skal ske ved henvendelse til bestyrelsen.
§ 5
stk.1
Foreningen ledes af en bestyrelse på 5-10 medlemmer, der alle vælges for 2år ad gangen.
stk.2
Bestyrelsen konstituerer sig med formand, kasserer og sekretær. Formanden udpeger sin stedfortræder til eventuel repræsentation m.v.
Bestyrelsen skal senest 20 dage efter generalforsamlingen konstituere sig. I perioden indtil konstitueringen ledes foreningen af det bestyrelsesmedlem med højst anciennitet og ved lighed det ældste medlem.
stk.3
Valgbar er ethvert medlem, der er fyldt 18 år.
stk.4
Foreningens regnskab revideres hvert år af 2 revisorer, som vælges for 2 år ad gangen.
§ 6
Bestyrelsens budgetforslag fremlægges på den ordinære generalforsamling, kontingentets størrelse vil fremgå af budgetforslaget.
§ 7
stk.1
Foreningens medlemmer og bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for de indgåede forpligtigelser, for hvilke alene afdelingen hæfter med dens respektive formue.
stk.2
Foreningens medlemmer har ikke nogen økonomisk forpligtigelse over for foreningen ud over kontingentforpligtigelsen.
stk.3
Foreningens medlemmer har ikke krav på nogen del af foreningens formue eller udbytte af nogen art.
§ 8
stk.1
Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen, der afholdes hvert år inden udgangen af marts og indkaldes ved opslag i klubhuset, hjemmeside og evt. andre egnede medieplatforme eller den eller de aviser, som bestyrelsen finder fornødent, med mindst 14 dages varsel.
stk.2
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 8 dage før.
stk.3
Kun fremmødte aktive medlemmer, der er fyldt 15 år har stemmeret.
stk.4
På generalforsamlingen afgøres alle sager ved almindelig stemmeflertal (over halvdelen),
dog kræves til udelukkelse af et medlem samt til ændring af disse vedtægter, mindst ⅔ af de afgivne stemmer for forslaget. Skriftlig afstemning kan efter ønske foretages.
stk.5
Der føres protokol over vedtagne beslutninger.
§ 8A
Stk. 1.
Bestyrelsen kan beslutte, at der udelukkende afholdes en digital generalforsamling.
Stk. 2.
Beslutningen efter stk. 1 kan alene træffes, såfremt en fysisk generalforsamling ikke kan afholdes som følge af force majeure, herunder ved myndighedspåbud.
Stk. 3.
Bestyrelsen fastsætter de nærmere krav til de digitale systemer og medier, der skal anvendes i forbindelse med den digitale generalforsamling efter stk. 1. Bestyrelsen skal ved en digital generalforsamling sikre, at generalforsamlingen afvikles på betryggende vis, herunder at vedtægternes øvrige bestemmelser om generalforsamlingens afvikling iagttages. Det anvendte system skal være indrettet på en sådan måde, at der sikres betryggende deltagelse og afvikling under hensyntagen til medlemmernes ret til at ytre sig og stemme på generalforsamlingen.
Stk. 4.
Bestyrelsen skal gøre foreningens medlemmer bekendt med, at der afholdes en digital generalforsamling i forbindelse med indkaldelse til generalforsamlingen.
Stk. 5.
Bestyrelsen skal oplyse foreningens medlemmer om, hvordan digitale systemer skal anvendes i forbindelse med generalforsamlingen. Foreningens medlemmer skal ligeledes oplyses om, hvordan de tilmelder sig den digitale generalforsamling, og hvordan de kan finde oplysninger om fremgangsmåden ved generalforsamlingen.
Stk. 6.
Det digitale system skal på pålidelig måde kunne fastslå, hvem der deltager i generalforsamlingen, således der undgås uvedkommendes deltagelse. Systemet skal ligeledes sikre muligheden for hemmelig afstemning.”
§ 9
På den ordinære generalforsamling behandles følgende.
- – Valg af dirigent og stemmetællere
- – Bestyrelsen aflægger beretning til godkendelse
- – Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.
- – Fastlæggelse af kontingent
- – Behandling af indkomne forslag
- – Valg
a) 2-5 bestyrelsesmedlemmer
b) 2 suppleanter
c) 2 revisorer (1 på lige og 1 på lige år)
d) 1 revisorsuppleant - – Eventuelt
§ 10
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når flertallet af bestyrelsen finder det fornødent eller når mindst 25 % af foreningens aktive medlemmer stiller skriftligt krav herom med forslag til dagsorden.
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 4 uger efter at kravet herom er modtaget, og den skal indvarsles i lighed med ordinær generalforsamling.
§ 11
Foreningen tegnes ved underskrift af Formanden, dog ved køb, salg eller pantsætning af fast ejendom samt ved optagelse af lån af den samlede bestyrelse.
§ 12
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
§ 13
Vedtagelse i bestyrelsen kræver at mindst halvdelen af bestyrelsen stemmer herfor. Ved stemmelighed falder forslaget.
Der tages referat fra bestyrelsesmøder og dette godkendes senest på næste møde.
§ 15
Foreningens regnskabsår går fra 1. januar til 31. december, og senest den. 20. januar afgiver bestyrelsen regnskab og status til revisorerne.
§ 16
stk.1
Foreningen kan kun opløses, når 2/3 af deltagerne i 2 på hinanden følgende ekstraordinære generalforsamlinger stemmer herfor.
stk.2
Ophører foreningen at eksistere, eller udmelder den sig af amtsforeningen, skal den til denne aflevere samtlige herfra modtagne ejendele.
stk.3
Udover det i stk.2 nævnte tilfalder foreningens formue idræts- og ungdomsarbejdet i Slagelse Kommune.